Nedenfor viser vi et udpluk af de mange projekter vi har udført. Du kan indsnævre din søgning ved at vælge produkter eller anvendelsesområder på fanerne til højre.
Peak 380 vinder indpas på lokal- og trafikveje i de danske kommuner. Her ses eksempler fra Aarhus, Randers, Viborg, Fredensborg, Herlev og Greve kommuner samt DOLL Living Lab.
Sky Park benyttes mange steder i Silkeborg Kommune. De fleste lygter er silvergrå og monteres på galvaniserede standardmaster. Der er også cortenfarvede lygter på design-master i samme farve. Omkring rådhuset er den hvide afstandsring forsynet med Silkeborgs byvåben.
Sky Park med Greve Kommunes byvåben præger området omkring Greve Rådhus. Armaturerne og de cylindriske master er malet silvergrå, mens ringen er grafitgrå.
Turn Spot er monteret på konisk standardmast med 66 cm mellem armaturerne.
Øverste armatur er monteret med adapter til Ø60 mm mast; mellemste armatur er monteret med adapter til Ø68 mm mast, og det nederste armatur er monteret uden adapter på mastetykkelse Ø76 mm.
I nogle tilfælde i projektet er to armaturer tilstrækkeligt; her er det øverste armatur udeladt.
Foruden Turn Spot er der Sky Park og Sky Pullert i området omkring Søborg Torv.
Det er især flagermus der tages hensyn til med det røde lys på super-cykelstien ved Skovbrynet Station i Gladsaxe Kommune. Men ifølge Light Bureau er det generelt set mindst skadeligt for biodiversiteten at bruge det røde lys i naturen, når trafik og andre forhold ikke kræver almindeligt lys. Light Bureau og Gladsaxe Kommune har benyttet Nyx armaturer, som med kendt design og teknologi kunne opfylde kravene til den klimavenlige belysning.
Fotos fra Gladsaxe Kommune: Rune Brandt Hermannsson, Light Bureau,
Fotos fra Bjerglandsbyen, Brønshøj: Jesper Blæsild,
Foto fra Søerne, København: Helene Høyer Mikkelsen